Bueskydning Danmarks frivillighedsstrategi

Hvem gør hvad, og hvordan organiserer og håndterer vi egentlig vores frivillige? Strategien er en del af den måde, vi vælger at understøtte foreningerne på.
Vores frivillighedsstrategi er en plan for, hvordan vi vil organisere og støtte det frivillige arbejde der udføres i forbundsregi og på klubplan. Strategien har tre trin:

  • Hvad gør vi i dag?
  • Hvad vil vi gerne fremover?
  • Hvilke konkrete handlinger ønsker vi for at nå vores mål?

Læs Bueskydning Danmarks frivillighedsstrategi her: Bueskydning Danmarks frivillighedsstrategi

Hvorfor have en frivillighedsstrategi?

De fleste foreninger laver planer for trænerpåsætning, økonomi mv., men glemmer ofte frivilligheden. Foreningen oplever måske ikke problemer med at rekruttere og fastholde frivillige i dag, men hvordan ser det ud om et år? Det er en god investering i foreningens fremtid at bruge kræfter på at drøfte, hvordan I vil sikre, at der fremover er frivillige på alle poster.

 

Hvordan får I en frivillighedsstrategi?

Få hjælp til strategien med værktøjet: “Følg tre trin til en frivillighedsstrategi”. 

Bueskydning Danmarks konsulent står til rådighed til at understøtte jeres arbejde med at udvikle en frivillighedsstrategi.

 

Hvem er ansvarlig for frivilligheden i jeres forening?

Foreningen har en formand og en kasserer, men har I også én, der er ansvarlig for frivilligheden? Bueskydning Danmark anbefaler, at I får en frivillig-ansvarlig, som har til opgave at varetage frivilligheden i foreningen. Læs mere om hvad en frivilligheds ansvarlig laver under værktøjskassen.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål? Så kontakt os.

Bueskydning Danmark Sekretariat
+45 5027 4237
Skriv til os her