Det Gode Træningsmiljø

Det Gode Træningsmiljø



Kategori: Generelt

Foreninger under Bueskydning Danmark kan nu deltage i klubudviklingsforløbet Det Gode Træningsmiljø. Formålet er at styrke foreningens arbejde med træningsmiljøet og trænernes vilkår i klubben. Målet er at øge kvaliteten af de tilbud, foreningen tilbyder sine medlemmer.

Vi ved, vi har et godt træningsmiljø, når skytter, trænere, ledere og forældre har lyst til at være en del af det, vi laver, engagere sig og blive ved med at være en del af det. Vil de det, så kommer succeserne af sig selv – hvad end det er en stor medlemsbase, en bæredygtig organisation eller udvikling af bueskytter til højeste nationale og internationale niveau.

De danske bueskytteforeninger ligner ikke hinanden, derfor er det individuelt hvad der vil bliver arbejdet med i forløbet. Det er vigtigt at understrege at det er klubbens repræsentanter der vælger hvad der skal arbejdes med og finder frem til de løsninger der passer bedst til deres klub.

Forløbet strækker sig over en sæson og består af minimum 3 besøg fra forbundskonsulenten i klubben. Har det fanget din interesse kan du læse mere her. 

Er i som klub interesseret i at arbejde med jeres træningsmiljø, er i meget velkommen til at kontakte udviklingskonsulent Astrid Carstensen her. 

Konceptet Det Gode Træningsmiljø er en del af Bueskydning Danmarks klub certificering, som du kan læse mere om her.